Hos Argus Advokater vil du fra første dag opleve, at der er højt til loftet. Du får et stort ansvar og mange muligheder for at sætte dit personlige præg på din hverdag.

Vi har sat begreber som selvstændighed, uddelegering og ansvarlighed højt på dagsorden. Det er nøgleord som gennemsyrer hele vor organisation og som gerne skulle helt ned i sokkeholderne på dig og dine kollegaer.

Vi lægger stor vægt på, at du fagligt udvikler dig i arbejdet. Når du starter – og uanset på hvilket niveau – lægger vi en plan for dig og dit arbejde. Kun hvis du er ordentligt klædt på til opgaverne kan du løse dem ordentligt og samvittighedsfuldt og i tråd med vores etiske retningslinier.

Hvis du er studerende vil du opdage, at Argus Advokater er noget helt unikt. Hos os kommer du ikke til at støve i et datarum, dyrke retskilder eller lave tonsvis af responsa. Derimod vil du efter en indkøring have mulighed for at forberede sagerne, udarbejde udkast til processkrifter og komme til at møde i retten.

Bogstaveligt talt vil du følge en sag fra dens første færd med sagsoprettelsen til hovedforhandlingen, hvilket giver dig et godt indtryk i alle arbejdsprocesserne på et advokatkontor.